Codivision

Lad os dele sammen
Eva Persson

Eva Persson kæmper for friheden til at være sig selv

Forandring kommer ikke altid let. Men det betyder ikke, at man skal give efter for presset og droppe sin sag. Det lærte Eva Persson på den hårde måde i 2016. Som et led i ligestillingsdebatten fortalte hun om sin korte barsel, og det faldt ikke i god jord. Men hun nægter at lade andre mennesker bestemme over sit liv. Nu kæmper hun kun endnu hårdere for ligestilling og friheden til at være sig selv.

Sej advokat og omsorgsfuld mor

I Danmark har man mulighed for at tage en lang barsel på hele 52 uger. Det er en rettighed, men den rettighed bliver snarere set som en forpligtelse blandt den almene befolkning. Det gjorde den i hvert fald i 2016, da Eva Persson holdt (kort) barsel. Som alenemor og advokat kræver det en del planlægning at få tingene til at passe sammen, men det betyder ikke, at Eva Persson vil give afkald på nogle af delene. Hun elsker at være mor, men hun brænder også for sit fag. Og egentlig er de to ting flettet lidt sammen. At være advokat handler jo netop om at kæmpe for menneskers rettigheder og skabe en bedre verden.

Eva Persson vil skabe ligestilling og større tolerance

Eva Persson brænder for at skabe større ligestilling på det danske arbejdsmarked, men efter debatten om hendes barsel, kæmper hun også for ligestilling uden for arbejdspladsen. Vi skal nemlig blive bedre til at respektere hinandens valg og den måde, vi vælger at leve på. Der skal være plads til, at man både kan være mor og karrierekvinde samtidig, og det skal arbejdsforholdene (eller andres fordomme) ikke stå i vejen for. Vi er nemlig ikke færdige med at kæmpe for kvinders ligestilling på arbejdsmarkedet, hvis man spørger Eva Persson. Og derfor må kvinderne stå sammen i stedet for at angribe hinanden.

Følg med i Evas liv og arbejde

I stedet for at gå i skjul, som nogle mennesker måske ville have gjort, har Eva tværtimod åbnet op. På sin blog og diverse sociale medier, deler hun ud af sit liv, og fortæller om sin kamp for en friere tilværelse. Her møder læseren både arbejdsrelaterede indlæg og personlige beretninger fra hverdagen. Har du lyst til at blive inspireret og læse om en kvinde, der ikke lader sig kue af nogen? Så er Eva Persson altså den helt rigtige person at følge.