Codivision

Lad os dele sammen
Da jeg ikke vidste, hvilke gardiner jeg skulle købe, bestilte jeg en gardinbus til min adresse!

Gardinbus – gardiner uden problemer

Jeg fik for nyligt flænset mine gardiner af min normalt så dejlige kat. Hun besluttede at bruge gardinerne som kradsebræt. Jeg stod derfor over for at skulle købe nogle nye. De nu flænsede gardiner var en indflytningsgave fra mine forældre, så ud over at godkende mønstret på dem, var jeg ikke rigtig indblandet i indkøbet af dem. Så når jeg nu stod og skulle købe nye gardiner, var spørgsmålet – hvad skal jeg købe? Hvilket design vil passe godt til stuen? Der findes jo så mange forskellige typer af gardiner; rullegardiner, foldegardiner, lameller, persienner, panelgardiner og mere. Jeg ved ikke selv særlig meget om den slags – så derfor bestilte jeg en gardinbus.

Hvad er en gardinbus?

Hvis du ikke har hørt om de før, undrer du dig måske over, hvad en gardinbus egentlig er. Det ligger faktisk lidt i navnet. Det er en bus (snarere en varevogn, hvis vi skal være ærlige), som er fyldt med alle former for gardiner. Når man bestiller en gardinbus, så kører den ud til dig, og fremviser forskellige typer af gardiner i dit eget hjem. Du skal altså ikke stå i butikken og forestille dig, hvordan det måske kommer til at se ud. Du ser præcis, hvordan det vil se ud.

Egentligt et smart koncept, man kunne overføre til andre produkter!

Hvis du bestiller en gardinbus, kan eksperten give dig gode råd og tilbud!

Min erfaring med gardinbussen

Tilbage til historien. Jeg bestilte en gardinbus til at hjælpe mig med at beslutte, hvilke typer gardiner (og design) som jeg gerne ville have. Det var for det første en meget stor hjælp, at kunne se gardinerne hænge i hjemmet. Der var et par gardiner med blomster som mønster, som jeg først synes så flotte ud. Men da det kom op og hænge ved vinduet, så passede det slet ikke.

Jeg fik også et godt råd om, at eftersom jeg skulle have udskiftet gardiner i stuen, så skulle jeg ikke gå efter mørklægningsgardiner. For selv om jeg godt kunne tænke mig at holde solens stråler ude om eftermiddagen, for ellers bliver det utrolig hedt om sommeren, så vil jeg jo stadig godt have lyset ind i stuen. Det var noget, jeg ikke lige havde tænkt over, inden eksperten rådgav mig.

Til sidst, da jeg havde valgt mine gardiner (et par pæne røde, for de interesserede), gav eksperten fra gardinbussen mig et tilbud. Et tilbud, som jeg faktisk synes lød helt i orden.

Et godt råd – bestil en gardinbus

Hvis du også står og skal have udskiftet dine gardiner, hvad enten det er fordi de er gamle, du gerne vil friske hjemmet lidt op eller du har en fræk kat som mig, så kan jeg altså anbefale en gardinbus. Man får set gardinerne hænge, eksperten kommer med gode råd og giver et godt tilbud. Og så er det helt uforpligtende!

Skriv et svar